Solbakken, Aarhus

Birkedalens botilbud

Beboergruppen er 12 voksne med varig nedsat psykisk og/eller fysisk udviklingshæmning. Vi drager omsorg for beboeren, og yder praktisk og pædagogisk støtte og guidning. Der lægges vægt på, at beboeren har retten til at bestemme selv, og der skal skabes mulighed for at have indflydelse på eget liv. 

Bofællesskabet Birkedalen (12 pladser)

I Bofællesskabet Birkedalen er vores mål at være et godt og trygt hjem. Derfor sørger vi for, at der er plads og rum til den enkelte beboer. Men også for at der er mulighed for at komme hinanden ved. f.eks. ved at deltage i aktiviteter, arrangementer, spontane tiltag og hyggestunder. Der er altid en vågen nattevagt på Bofællesskabet Birkedalen. Desuden har vi vores egen bus. Hvert år tager vi desuden på en hyggelig fem-dages sommertur. 

Plads og rum til at være den du er

Som beboer i Bofællesskabet Birkedalen har man egen toværelses lejlighed med bad. Der er fælles stue, køkken og terrasse, som bliver delt med de 11 andre borgere i bofællesskabet. Målgruppen er voksne med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Aldersmæssigt er beboerne fra 22 år til 53 år. Alle borgere har som udgangspunkt et eksternt aktivitetstilbud.

I Bofællesskabet Birkedalen er målet, at borgeren opnår en så selvstændig, indholdsrig og meningsfuld tilværelse som muligt. Som faguddannet personale hjælper vi bl.a. borgeren med mangeartede praktiske og personlige gøremål og yder pædagogisk støtte afhængigt af, hvad vedkommende ønsker eller har brug for.