Solbakken, Aarhus

Pottemagertoftens botilbud

Pottemagertoften er et selvejende botilbud under Solbakkens Rådgivningscenter. Målgruppen er voksne med fysisk funktionsnedsættelse og kognitive dysfunktioner samt senhjerneskade. 

Bofællesskabet Pottemagertoften (5 pladser)

Forståelsen for hinandens forskelligheder er omdrejningspunktet for Bofællesskabet Pottemagertoften. Her indgår man i et fællesskab med fire andre borgere. Hver enkelt har egen etværelses lejlighed med bad og tekøkken. Man deler fælles stue, køkken og en mindre have. Den femte borger bor i et nærliggende rækkehus og deltager på lige fod i fællesskabet. 

Et aktiv liv midt i storbyen

For os i Bofællesskabet Pottemagertoften er målet, at hver enkelt borger får en meningsfuld, aktiv og selvstændig tilværelse. En tilværelse der stemmer overens med den enkeltes ønsker og behov. Af samme grund sørger vi som fagpersoner for at inspirere, motivere, lytte og støtte. Både når det drejer

sig om de større udfordringer og mål i livet, men også når det drejer sig om de helt almindelige praktiske gøremål og aktiviteter i hverdagen. Alt sammen i tæt dialog og samråd med den enkelte beboer.

Målgruppen til Bofællesskabet Pottemagertoften er voksne med fysiske funktionsnedsættelser, kognitive dysfunktioner eller senhjerneskade.