Halliwick-svømning

3. september 2010 - 5. september 2010

At udvikle nye færdigheder og opnå resultater styrker både børns og voksnes selvværd og selvtillid. Halliwick er den eneste metode, der er specielt udviklet til svømmeundervisning af svært fysisk funktionshæmmede børn og voksne.

Metoden beskriver, hvordan vandets opdrift påvirker kroppens balance. Man lærer, hvordan man kan opnå fuld kontrol over sin krop og frit og uafhængigt beherske mange aktiviteter i vandet, så som at svømme, dykke, selv komme i vandet, alt sammen uden brug at hjælpemidler.

Metoden har været praktiseret i Danmark i mere end 35 år og har vist, hvilke imponerende færdigheder selv de sværest funktionshæmmede børn kan opnå i vand. l kurset indgår både en generel indføring i konceptet og en individuel vurdering og vejledning.

Mange steder mangler der et relevant svømmeundervisningstilbud til disse fysisk funktionshæmmede børn.

Deltagelse i meningsfuld idræt er af stor betydning for den fysiske, personlige og sociale udvikling.

Målgruppe

Forældre og støttepersoner til 4 -12-årige børn med fysisk funktionshæmning.
Søskende kan deltage i begrænset omfang.

Formål

Kurset giver deltagerne en teoretisk og praktisk introduktion til Halliwick-konceptet. Der opnås en grundlæggende færdighed i at give børnene en relevant og tilpasset fysisk støtte i vandet, der gør det muligt for børnene efterhånden at udvikle en fri og selvstændig udfoldelse i vandet uden hjælpemidler.

Pris

Kr. 2.900 pr. deltager fra 10 år
Kr. 2.400 pr. deltager under 10 år
Kr. 1.300 pr. deltager under 2 år

 

Endeligt program og tilmelding kommer senere, du kan ringe eller sende en mail for forhåndstilmelding.

Pindstrup Centret

Kurset afholdes på Pindstrup Centret.

Pindstrup Centret ligger i naturskønne omgivelser midt på Djursland. Det store udendørs- areal på 20 tønder land skaber nogle gode rammer for et kursus på Pindstrup Centret.

Adresse:
Johannes F. La Cours Allé 1
8550 Ryomgård

Kort

Kursusgebyr

Forældrekurserne er handicapret- tede i henhold til §41 i Lov om Social Service. Familiens hjem- kommune kan derfor ansøges om dækning af kursusgebyr, transport- udgifter samt evt. tabt arbejds- fortjeneste under kursusdagene.

RSS-feeds

kursusprogram