til dig

Boligerne i Absalonsgade er kommunes anviste boliger. Solbakkens medarbejdere yder personlig, praktisk og pædagogisk støtte til dig, der har et fysisk handicap og er over 18 år.

Solbakkens medarbejdere yder dig kun hjælp i forbindelse med din bolig. I praksis betyder det, at vi forventer, at du har fuld gang i dag- og fritidsaktiviteter i ca. 25 timer om ugen.

Din betalingskommune og Århus Amt betaler de udgifter, der er forbundet med den støtte, som Solbakkens medarbejdere tilbyder.

I Absalonsgade er der ansat pædagoger og medhjælpere, der kan hjælpe, støtte og vejlede dig. I Absalonsgade er der *ikke *ansat nattevagt, men der er mulighed for at søge om natkald ved Århus Kommune.

For at sikre et godt samarbejde, er det vigtigt, at du kender vores forventninger til dig og dine pårørende. Du bør også kende de forventninger vi har til os sig selv, for at kunne give dig den bedste mulige støtte.